en hyldest til sejlerlivet

Sailorknit er en bæredygtig virksomhed, hvor jeg sætter kunden i centrum, og hjælper med alt hvad der måtte være en udfordring inden for maskinstrik

Sweatersen i cover, var sweatersen der startede det hele

Sailorknit er en hyldest til ide mand og medgrundlægger Erik

 

Da jeg var bare 10 år gammel, fik jeg min første strikkemaskine. Jeg fik den af mine forældre, på betingelse af at, jeg skulle strikke sokker til min far og mine 2 brødre.

Jeg gik på kursus, og var den yngste, jeg husker tydeligt, den allerførste bluse jeg strikkede, den var rød, og var strikket fra ærme til ærme, jeg var mega stolt, problemet var bare at, den var sat forkert sammen, så syningen var sat på den forkerte side, det ser jeg også mine elever gør af og til, men så opmuntre jeg dem til at, komme op på hesten igen, det gjorde min lære også den gang, og sådan er jeg også mod mine elever, og Erik har lært mig at man skal rose sine elever hvilket jeg ofte gør.

Min første strikkemaskine var en Knittax, som min storebror hentede til mig i Solerød stand, den kunne ikke meget, lidt mønstre kunne den dog ikke mange, men de små dele der kunne strikke mønster manglede desværre.

Så min kære mor, kontaktede en tysk forhandler med den slags strikkemaskiner, her fik jeg de dele der manglede, så der kunne strikkes mønster, tiden gik og jeg fik en anden maskine, det var en Brother KH 860 med hulkort, her åbnede sig en ny fagre verden for mig, og jeg kunne begive mig ud på nye veje, med min strikkemaskine, denne strikkemaskine kostede i 80´erne 5000 kr, det var en ældre svagtseende dame der solgte den, min daværende lære i Gislinge, kendte damen, og kunne sige god for at maskinen var god, den var næsten helt ny, og den havde ribapperat …WAOOOO, det var sejt, så nu kunne jeg også strikke rib, men det var mange penge, mine far forbarmede sig dog over mig, og sagde at han ville betale den, hvis jeg strikkede sokker til mine 2 brødre og til ham, det skal guderne så vide der er strikket rigtig mange af, siden den tid, og rigtig mange andre ting også.

Jeg strikkede i Gislinge en del år, sammen med nogle andre, den ene var en der boede på min vej, hun strikkede for butikker også, så hende havde jeg meget glæde af hjemme, men i en lang år række var strikkemaskiner ikke in, så det lå lidt stille, jeg strikkede dog meget med den gruppe der var i Gislinge.

Men tiden gik og jeg tog til KBH for at tage min uddannelse her, men min strikkemaskine var med, jeg deltog i undervisningen hos Karen Wulf, som holdte til i vandtårnet på Amager.

Her lærte jeg også mange ting, i slutningen af min uddannelse møder jeg verdens sødeste fyr, som senere blev far til mine børn, MEN det sjove i denne historie var at, den mand var skilt, og hans tidligere kone var hende der boede på min vej der også strikkede, som jeg havde haft mange gode timer med, så der må være noget med os kvinder med en strikkemaskine.

Men da jeg ikke havde været i forbindelse med hende, i hele min læretid, som køkkenassistent, vidste jeg ikke de var blevet skilt, men verden er jo af og til lille.

Jeg flyttede tilbage på landet, og siden hen fandt jeg Merete Wiess, som jeg også fik mange gode timer med, men Merete var bindeleddet på de kanter hvor hun boede, her var vi nogle stykker der skabte foreningen FAMS, som stadig består i Vordingborg.

Da arbejdstiderne var dårlige som køkkenassistent, og små børn, fandt jeg et job på en elektonikfabrik i Asnæs, her arbejde jeg i 16 år, under finanskrisen, gik det dårligt, for virksomheden, og mange måtte forlade fabrikken, her var jeg en af dem, men i denne virksomhed var der 2 direktøre, den ene direktør, blev jeg ret gode venner med, , han hed Erik som mange nok har hørt om i tidens løb.

Jeg trives ikke rigtig på fabrikken, så måske var det godt jeg ikke skulle være der mere, problemet var bare der skulle jo tjenes penge, nu var det sådan at på stedet var det ikke menneskeligt omsorg man gjorde det meget i, og jeg havde et meget ansvar i min stilling, i dag ville man nok sige at, jeg ikke var klædt på til den stilling, så jeg havde udviklet en depration, dette så Erik, nok før end andre, pga det tætte forhold vi havde, men han gjorde meget for at hjælpe mig videre, ofte havde jeg sagt at, jeg gerne ville tage et par år i Vester Fængsel, men betingelsen skulle være at jeg ville have min strikkemaskine med, så han sagde: i stedet for at tage et par år i fængsel, kunne du måske bruge tiden mere fornuftig, og blive selvstændig, som du ofte har talt om, jamen sagde jeg, man kan da ikke leve af at strikke, hertil svarede han, har du prøvet???

Du kan jo starte med at strikke en marine sweaters til mig, da han er stor sejler, det gjorde jeg, det blev startskudet til min virksomhed, og navnet er kommet deraf.

Næh det havde jeg jo nok ikke, så i 2015, 1. Januar, fik jeg et lille mikro lokale i Holbæk, det gik rigtig godt fra dag 1, så heldigvis fik vi mere plads i 2017, så jeg købte en ny og stor strikkemaskine, rigtig mange maskiner havde jeg haft i tidens løb, men en med PC program, det havde jeg godt nok aldrig haft, så jeg kørte ind til AC Strik i KBH, her blev jeg præsenterede for en Silver Reed SK 840, WAOOOO, Men det var et svært stykke værktøj at få i hænderne, mig som intet anede om en pc, jeg kunne kun det jeg blev bedt om mht til en pc, at udforske det selv, uha uha, og engelsk var absolut ikke mit spiciale, så det var næste problem, men jeg magtede det ikke syntes jeg, og vente hele tiden tilbage til det jeg var tryg ved, dvs det var min gl Brother 965i, som jeg stadig har hjemme.

Så jeg valgte at sætte den til salg, MEN Conny fra AC Strik sagde: Kom nu ind til mig og lær det!!! men jeg syntes min stolthed var såret i den grad, men jeg gjorde det, fordi egentligt var det en gave fra min mand Jan, som rigtig mange af jer kender som spoleormen Jan, fordi han spoler alt vores dejlige garn.

Jeg fik det også lært, så godt at Conny sagde: vi mangler undervisere, var det ikke noget for dig, MIG underviser, det kunne jeg ikke lige se for mig, men der skulle jo penge i kassen, og jeg var kommet ret godt videre med Eriks hjælp, og var kommet ud af mit sorte hul.

Så jeg satte noget på Facebook, trods jeg syntes det var en sladdercentral, men det kom ret hurtigt at nogle ville have undervisning, men det var i Jylland, jeg sagde ja, med den tanke “ja ja, de betaler ikke min transport” men her tog jeg fejl, jeg blev hentede ved i Århus ved færgen, og Jan kørte mig til Odden.

Den første der prøvede lykken var Majbritt og Karen, det var sjovt, det er det stadig når vi ses.

Men jeg var også mange andre steder henne, hos mange private, men efter 6 mdr sagde Jan, nu vil jeg med, ellers ser jeg dig aldrig, så vi begyndte at have hele hold, rundt om i Danmark også Bornholm, Færøerne og Norge er kommet til siden hen.

Makiner fik jeg lov at sælge, så med dem har vi også kørt rundt omkring i landet, Jan lærte at servicer og rep. maskiner, så det gør han stadig.

Så i dag er vi her, under den hat der hedder:

SAILORKNIT – Din guide i maskinstrik

Øko-tex garner importeres fra Italien – Portugal – Bulgarien – Tyskland

Salg af strikkemaskiner MRK SILVER REED

Undervisning online og i butikken i Holbæk

Service og rep af strikkemaskiner

Udvikling og strik af eget design og opskrifter

Vi strikker også med navn på

Vi har nu en lille bestyrelse der består af 

Erik

Den anden direktør fra mit gl firma Niels

Min mentor Lorenz

Endvidere har jeg fået en god samarbejdspartner, og et par søde piger der hjælper med at strikke lidt til fx opskrifter

Følg os nu på: 

Facebook: Sailorknit og Sailorknit – maskinstrik med få regler

Instragram: Sailorknit

www.sailorknit.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

kontakt os